Ifølge folkeskoleloven skal vi bl.a. forberede eleverne til videre uddannelse og deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Med samfundets udvikling fra produktionssamfund til vidensamfund, er denne opgave i dag af en nogen anden karakter end tidligere. Det er vores påstand, at de elever der forlader folkeskolen i dag og i nærmeste fremtid skal have it- og mediekompetencer for at vi med rette kan sige at vi til fulde lever op til folkeskolelovens formål.
Kontakt og ageren mellem borger og myndighed, arbejdsgiver, kolleger, venner, fritidsinteresser, politisk engagement og selv indkøb foregår og vil i stadig større grad foregå igennem digitale medier.
It- og mediekompetencer er i dag ikke begrænset til databehandling og informationssøgning, nu handler det om multimodale kompetencer, evnen til at kunne agere og navigere i en verden fyldt med informationer og mulighed for at påvirke disse. Skole 2.0
Eleverne skal kunne klare sig i et samfund, hvor der ikke længere er efterspørgsel på den generiske medarbejder som kun kan forandre sig gennem formel oplæring, men derimod stor efterspørgsel på selvprogrammerede og innovative medarbejdere som kan møde nye udfordringer på uformelle måder, herunder oplære sig selv i og på egen hånd bl.a tilpasse sig til og finde nye opgaver. Skole 2.0
Problemformulering
Vi vil undersøge, hvordan vi som naturfagslærere, kan udfylde vores rolle, i forhold til målene for It- og mediekompetencer i faghæfterne for de enkelte fag og faghæfte nr 48.
Herunder vil vi undersøge elevernes it-kompetencer og bruge web 2.0 i et undervisningsforløb.
Metode
Vi vil indledningsvis forklare begrebet web 2.0 i forhold til web 1.0, samt præsentere og definere andre fagtermer brugt i opgaven. Med problemformuleringen for øje, vil vi fremhæve de centrale fælles mål og kompetencer fra faghæfterne, specielt faghæfte 48 om it- og mediekompetencer i folkeskolen. Vi vil fremsætte nogle af de for os relevante følgeslutninger, som Danmarks evalueringsinstitut (EVA) er kommet frem til, på baggrund af deres undersøgelse af regeringens it satsning i folkeskolen (It i folkeskolen).
Vi vil herefter præsentere resultatet af vores egen spørgeundersøgelse over elevernes it kompetencer og brug. Efterfølgende beskriver vi vores praktik baseret på web 2.0 i fysik og biologiundervisningen og vores observationer og evaluering heraf.
I en analyse vil vi sammenholde de ovenfor beskrevne elementer. Slutteligt vil vi konkludere i forhold til problemformuleringen og perspektivere progressivt.
Teori og Data
Web 2.0
Hvor vi med web 1.0 var modtagere af information i form af billeder, film og dokumenter, er vi med web 2.0 aktive deltagere i kommunikation, produktion og formidling af brugergenereret information.skole 2.0 Denne information er ofte sammensat af mikroindhold der er hentet andre steder på nettet. Det vil sige at, nettets indhold af information får ny mening og ny anvendelse igennem brugernes tilpasning af dataressourcer til brug for sig selv og andre. Det er ikke ulige det der sker når man får et eksternt konsulentfirma ind for at se på nye muligheder i allerede eksisterende ressourcer i en virksomhed. Web 1.0 med statiske færdigproducerede dokumenter og hjemmesider er modnet til et flydende og aktivt forandrende fællesskab af information, hvor hver har sin måde og grund til at ville præsentere informationen på en bestemt vis.
Wiki
En Wiki er en hjemmeside, der i web 2.0 stil tillader dens brugere kun ved hjælp af deres browser at skabe og redigere websider, ofte ved hjælp af en meget simpel grafisk brugerflade eller GUI. Brugerne indgår i et fællesskab hvor alle har ret til at skabe og ændre i siderne. Det mest kendte eksempel på dette er nok det store online leksikon Wikipedia.
Fælles Mål
Når vi ser på fælles mål for naturfagene, så anvendes der ord som informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning af data, kommunikation og formidling. Dermed lægges der op til at eleverne skal anvende de digitale medier til at producere et produkt til præsentation. Faghæfte 48 udvider denne beskrivelse til at omfatte en stillingtagen til processen. Faghæftet centrerer sig om 4 temaer 1. Informationssøgning og -indsamling, 2. Produktion og formidling, 3. Analyse, 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. I forhold til disse temaer skal eleven træne færdigheder og kompetencer til kritisk at kunne vælge ud, samle, målsætte og redigere ud fra en overordnet strategi. Der lægges endvidere i høj grad op til at udnytte de uformelle kompetencer eleverne møder med i skolen og kortlægge disse, f.eks. elevernes anvendelse af sociale netværk såsom Facebook, Youtube og Wikipidia.
EVA
Danmarks evalueringsinstitut (EVA) har på baggrund af en undersøgelse af programmet "it i folkeskolen" (ITIF) og fælles mål kommet med følgende analyse, hvorfra vi kort uddrager de centrale pointer. It skal integreres bedre i fagene, lærerne skal i højere grad fokusere på det faglige udbytte af at anvende it i undervisningen ved at arbejde frem imod en it baseret fagdidaktik. I dag bruges It mest som en almen pædagogisk mulighed f.eks. som motivation og fremlæggelsesredskab. Vidensdeling, vidensdelingsmulighederne skal i højere grad inddrage og omfatte elev til elev, lærer til lærer og lærer til forældre. Der ligger her uudnyttede muligheder i samarbejde og kommunikation. Skolekom og email er f.eks.ofte en envejskommunikation af beskeder og slutprodukter. Skoleledelse, EVA finder det afgørende at der fra skoleledelsens side foregår en aktiv prioritering og et ansvarstagen for at udvikle og anvende it. Det er skoleledelsens ansvar at rammesætte og skabe en kultur på dette område. Fungerende it, It skal fungere, lærerne og eleverne skal kunne stole på at de har opbakning og ressourcer.
Case
Spørgeskemaundersøgelse 7., 8., og 9. klasse Aalborg friskole.
I forbindelse med vores praktik lavede vi en spørgeskemaundersøgelse i It's learning, for at afdække elevernes vaner og kompetencer i it.
Vi fandt at alle eleverne har en computer med i skole. over 60 % bruger mere end 3 timer om dagen ved deres computer og 50 % er på internettet i mere end 3 timer om dagen.
Eleverne bruger overvejende deres computer til sociale netværkssider, fildelingstjenester og herefter lektier. I undervisningen bruger eleverne computeren flere gange om ugen i næsten alle fag. Brugen af computeren i skolesammenhæng, er centreret omkring lektier, orientering om lektier, noter, afleveringsopgaver i form af Word og Excel, informationssøgning. Over halvdelen af eleverne har prøvet at oprette en hjemmeside eller en gruppe på et socialt netværk.
Specifikt arbejde i undervisningen i forhold til fælles mål.
I forhold til de ovennævnte fælles mål i faghæfterne og faghæfte 48 finder vi at 80% af eleverne et par gange eller slet ikke har arbejdet med at anvende avancerede søgeredskaber målrettet. 90% har ikke specifikt lært at udarbejde og formidle en besvarelse ved brug af pc og internet. 30% angiver at de ikke har lært at vurdere nødvendigheden af digitale værktøjer i formidling. 16 % syntes at det er en integreret del af undervisningen.
I forhold til kildekritik angiver 66% af eleverne at de aldrig arbejder med dette. I forhold til net-etikette og sikkerhed angiver 2/3 af eleverne at de har kendskab til dette.
Arbejde med wiki i naturfag i 8. klasse.
I praktikken oprettede vi flere wikier til brug i undervisningen, bl.a. en hovedside for Aalborg friskole med link til en klassespecifik side for 8. klasse og en legeplads hvor eleverne kunne afprøve, teste og lære frit. Vi lagde et link op på skolekom og orienterede forældrene så de kunne følge med i arbejdet, hvis de havde lyst. Eleverne kunne herefter i deres arbejdsgrupper oprette sider til eget brug i fagene fysik og biologi og emnerne astronomi og evolution. De fik fra vores side givet de overordnede rammer og til dels mål, hvorefter de selv kunne udfylde siderne med indhold de fandt relevant og nyttigt for løsningen af og præsentation af deres opgave.
Vi holdt et kort oplæg om wiki og viste en introduktionsvideo der forklarede de mest basale funktioner. Herefter oprettede eleverne selv testsider og i løbet af kort tid havde eleverne lavet sider med både billeder, video og links, hvilket for os indikerede at de allerede havde mestret mere avancerede funktioner. Eleverne virkede motiverede, ved nogen grænsende til det begejstrede og hjalp hinanden med at lære.
Dette var også det indtryk vi fik da vi gik over til fagligt arbejde. Vi kunne se hvorledes ideer til opsætning, layout og valg af data og virkemidler smittede af de enkelte grupper imellem. I det endelige resultat var der en rød tråd i de enkelte gruppers bidrag, uden vores mellemkomst. Eleverne brugte både traditionelle hjælpemidler i form af deres fagbøger og digitale hjælpemidler som f.eks. internetsøgning. Undervisningen foregik som en blanding af traditionel undervisning og projektarbejde på wiki i skole og hjemme. Som afslutning på forløbet præsenterede grupperne deres arbejde for klassen og eleverne havde ytret ønske om at få en karakter for deres arbejde/indsats.
Hele forløbet blev en del kortere end forventet da der på praktikskolen var emnedag og musical/idrætsuge, hvorfor vi kun havde 4 uger til opstart, arbejde og afslutning.
Det var vores indtryk at eleverne var væsentligt mere motiverede og producerede mere, end hvad vi har oplevet i tidligere undervisning. Desuden gav eleverne selv udtryk for at de syntes det var en god og sjov måde at arbejde med emnerne på og de overgik langt vores forventninger til et førstegangs resultat med Wiki. F.eks. havde vi en elev der efter afslutning af projektet stadig arbejder på sin side.
Analyse
Der er vores opfattelse at man ofte har IT i folkeskolen i form af internetsøgninger, afleveringer i regneark og tekstdokumenter, kommunikation via Skolekom og diverse AV hjælpemidler, men at dette ofte blev brugt løsrevet fra en egentlig plan for progression, It-pædagogik og efterlevelse af de faglige mål i faghæfterne og ikke mindst faghæftet for It og mediekompetencer i folkeskolen, Faghæfte 48. Her ses det at eleverne i højere grad skal deltage kritisk frem for at modtage, indgå aktivt i en medstyrende didaktisk rolle i forhold til faget, arbejdsprocessen og produktet og at integrering af it bliver en del af det lærende element. Hermed bliver produktet ikke bare en præsentation af elevernes viden, men en måde hvorpå denne erhverves. Endvidere ser vi muligheder for at styrke elevernes læring og lyst til læring ved at bruge web 2.0 teknologien i klasseværelset. Dette har vi i praktikperioden forsøgt gjort ved at introducere eleverne for wiki, hvor It bruges til at styrke kollaboration, kooperation, sociale færdigheder og it kompetencer i en faglig kontekst. I forhold til faghæfte 48's 4 temaer, skal eleven træne færdigheder og kompetencer til kritisk at kunne vælge ud, samle, målsætte og redigere ud fra en overordnet strategi. Vores undersøgelse peger på at eleverne har kompetencer (formelle og ikke mindst uformelle), vaner og udstyr der både ville muliggøre, men også burde medføre en langt mere målrettet indsats, hvilket også både EVA, Itif og faghæfte 48 lægger op til. At en overvejende del af eleverne ikke mener at de er blevet bibragt kompetencer til at agere som kritisk producent og forbruger, harmonerer dårligt med den verden de befinder sig i og vil skulle agere i fremadrettet.
Som kommende lærere vil det blive en væsentlig opgave at vide, hvordan elevernes digitale verden ser ud og kan se ud i fremtiden, og derfor have en integreret it-plan for fagundervisning, der inddrager pædagogik, faglighed og sociale evner i forhold til it. Målet må være at eleverne af os føres igennem kompetenceniveauerne, anvende it, lære med it, lære om it og lære gennem it. Det sidste niveau fordrer at eleverne og læreren befinder sig og agerer i web 2.0.
Konklusion
På baggrund af anbefalingerne fra EVA, vores egen empiri og erfaring fra praktikken, set i forhold til kravene i faghæfterne for de naturvidenskabelige fag samt faghæfte 48 kan vi i forhold til vores problemformulering konkludere at vi, som lærere, vil fejle vores opgave og ansvar hvis vi ikke til fulde integrerer it i undervisningen. Det vil sige at it ligesom andre elementer i skolen skal planlægges, gennemføres og evalueres både på lærer, lærerteam og lederniveau. Det er altså i høj grad en vigtig didaktisk opgave der foreligger os.
Table of Contents
Indledning
Ifølge folkeskoleloven skal vi bl.a. forberede eleverne til videre uddannelse og deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Med samfundets udvikling fra produktionssamfund til vidensamfund, er denne opgave i dag af en nogen anden karakter end tidligere. Det er vores påstand, at de elever der forlader folkeskolen i dag og i nærmeste fremtid skal have it- og mediekompetencer for at vi med rette kan sige at vi til fulde lever op til folkeskolelovens formål.Kontakt og ageren mellem borger og myndighed, arbejdsgiver, kolleger, venner, fritidsinteresser, politisk engagement og selv indkøb foregår og vil i stadig større grad foregå igennem digitale medier.
It- og mediekompetencer er i dag ikke begrænset til databehandling og informationssøgning, nu handler det om multimodale kompetencer, evnen til at kunne agere og navigere i en verden fyldt med informationer og mulighed for at påvirke disse. Skole 2.0
Eleverne skal kunne klare sig i et samfund, hvor der ikke længere er efterspørgsel på den generiske medarbejder som kun kan forandre sig gennem formel oplæring, men derimod stor efterspørgsel på selvprogrammerede og innovative medarbejdere som kan møde nye udfordringer på uformelle måder, herunder oplære sig selv i og på egen hånd bl.a tilpasse sig til og finde nye opgaver. Skole 2.0
Problemformulering
Vi vil undersøge, hvordan vi som naturfagslærere, kan udfylde vores rolle, i forhold til målene for It- og mediekompetencer i faghæfterne for de enkelte fag og faghæfte nr 48.Herunder vil vi undersøge elevernes it-kompetencer og bruge web 2.0 i et undervisningsforløb.
Metode
Vi vil indledningsvis forklare begrebet web 2.0 i forhold til web 1.0, samt præsentere og definere andre fagtermer brugt i opgaven. Med problemformuleringen for øje, vil vi fremhæve de centrale fælles mål og kompetencer fra faghæfterne, specielt faghæfte 48 om it- og mediekompetencer i folkeskolen. Vi vil fremsætte nogle af de for os relevante følgeslutninger, som Danmarks evalueringsinstitut (EVA) er kommet frem til, på baggrund af deres undersøgelse af regeringens it satsning i folkeskolen (It i folkeskolen).Vi vil herefter præsentere resultatet af vores egen spørgeundersøgelse over elevernes it kompetencer og brug. Efterfølgende beskriver vi vores praktik baseret på web 2.0 i fysik og biologiundervisningen og vores observationer og evaluering heraf.
I en analyse vil vi sammenholde de ovenfor beskrevne elementer. Slutteligt vil vi konkludere i forhold til problemformuleringen og perspektivere progressivt.
Teori og Data
Web 2.0
Hvor vi med web 1.0 var modtagere af information i form af billeder, film og dokumenter, er vi med web 2.0 aktive deltagere i kommunikation, produktion og formidling af brugergenereret information.skole 2.0 Denne information er ofte sammensat af mikroindhold der er hentet andre steder på nettet. Det vil sige at, nettets indhold af information får ny mening og ny anvendelse igennem brugernes tilpasning af dataressourcer til brug for sig selv og andre. Det er ikke ulige det der sker når man får et eksternt konsulentfirma ind for at se på nye muligheder i allerede eksisterende ressourcer i en virksomhed. Web 1.0 med statiske færdigproducerede dokumenter og hjemmesider er modnet til et flydende og aktivt forandrende fællesskab af information, hvor hver har sin måde og grund til at ville præsentere informationen på en bestemt vis.Wiki
En Wiki er en hjemmeside, der i web 2.0 stil tillader dens brugere kun ved hjælp af deres browser at skabe og redigere websider, ofte ved hjælp af en meget simpel grafisk brugerflade eller GUI. Brugerne indgår i et fællesskab hvor alle har ret til at skabe og ændre i siderne. Det mest kendte eksempel på dette er nok det store online leksikon Wikipedia.Fælles Mål
Når vi ser på fælles mål for naturfagene, så anvendes der ord som informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning af data, kommunikation og formidling. Dermed lægges der op til at eleverne skal anvende de digitale medier til at producere et produkt til præsentation. Faghæfte 48 udvider denne beskrivelse til at omfatte en stillingtagen til processen. Faghæftet centrerer sig om 4 temaer 1. Informationssøgning og -indsamling, 2. Produktion og formidling, 3. Analyse, 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. I forhold til disse temaer skal eleven træne færdigheder og kompetencer til kritisk at kunne vælge ud, samle, målsætte og redigere ud fra en overordnet strategi. Der lægges endvidere i høj grad op til at udnytte de uformelle kompetencer eleverne møder med i skolen og kortlægge disse, f.eks. elevernes anvendelse af sociale netværk såsom Facebook, Youtube og Wikipidia.
EVA
Danmarks evalueringsinstitut (EVA) har på baggrund af en undersøgelse af programmet "it i folkeskolen" (ITIF) og fælles mål kommet med følgende analyse, hvorfra vi kort uddrager de centrale pointer.It skal integreres bedre i fagene, lærerne skal i højere grad fokusere på det faglige udbytte af at anvende it i undervisningen ved at arbejde frem imod en it baseret fagdidaktik. I dag bruges It mest som en almen pædagogisk mulighed f.eks. som motivation og fremlæggelsesredskab.
Vidensdeling, vidensdelingsmulighederne skal i højere grad inddrage og omfatte elev til elev, lærer til lærer og lærer til forældre. Der ligger her uudnyttede muligheder i samarbejde og kommunikation. Skolekom og email er f.eks.ofte en envejskommunikation af beskeder og slutprodukter.
Skoleledelse, EVA finder det afgørende at der fra skoleledelsens side foregår en aktiv prioritering og et ansvarstagen for at udvikle og anvende it. Det er skoleledelsens ansvar at rammesætte og skabe en kultur på dette område.
Fungerende it, It skal fungere, lærerne og eleverne skal kunne stole på at de har opbakning og ressourcer.
Case
Spørgeskemaundersøgelse 7., 8., og 9. klasse Aalborg friskole.
I forbindelse med vores praktik lavede vi en spørgeskemaundersøgelse i It's learning, for at afdække elevernes vaner og kompetencer i it.Vi fandt at alle eleverne har en computer med i skole. over 60 % bruger mere end 3 timer om dagen ved deres computer og 50 % er på internettet i mere end 3 timer om dagen.
Eleverne bruger overvejende deres computer til sociale netværkssider, fildelingstjenester og herefter lektier. I undervisningen bruger eleverne computeren flere gange om ugen i næsten alle fag. Brugen af computeren i skolesammenhæng, er centreret omkring lektier, orientering om lektier, noter, afleveringsopgaver i form af Word og Excel, informationssøgning. Over halvdelen af eleverne har prøvet at oprette en hjemmeside eller en gruppe på et socialt netværk.
Specifikt arbejde i undervisningen i forhold til fælles mål.
I forhold til de ovennævnte fælles mål i faghæfterne og faghæfte 48 finder vi at 80% af eleverne et par gange eller slet ikke har arbejdet med at anvende avancerede søgeredskaber målrettet. 90% har ikke specifikt lært at udarbejde og formidle en besvarelse ved brug af pc og internet. 30% angiver at de ikke har lært at vurdere nødvendigheden af digitale værktøjer i formidling. 16 % syntes at det er en integreret del af undervisningen.I forhold til kildekritik angiver 66% af eleverne at de aldrig arbejder med dette. I forhold til net-etikette og sikkerhed angiver 2/3 af eleverne at de har kendskab til dette.
Arbejde med wiki i naturfag i 8. klasse.
I praktikken oprettede vi flere wikier til brug i undervisningen, bl.a. en hovedside for Aalborg friskole med link til en klassespecifik side for 8. klasse og en legeplads hvor eleverne kunne afprøve, teste og lære frit. Vi lagde et link op på skolekom og orienterede forældrene så de kunne følge med i arbejdet, hvis de havde lyst. Eleverne kunne herefter i deres arbejdsgrupper oprette sider til eget brug i fagene fysik og biologi og emnerne astronomi og evolution. De fik fra vores side givet de overordnede rammer og til dels mål, hvorefter de selv kunne udfylde siderne med indhold de fandt relevant og nyttigt for løsningen af og præsentation af deres opgave.Vi holdt et kort oplæg om wiki og viste en introduktionsvideo der forklarede de mest basale funktioner. Herefter oprettede eleverne selv testsider og i løbet af kort tid havde eleverne lavet sider med både billeder, video og links, hvilket for os indikerede at de allerede havde mestret mere avancerede funktioner. Eleverne virkede motiverede, ved nogen grænsende til det begejstrede og hjalp hinanden med at lære.
Dette var også det indtryk vi fik da vi gik over til fagligt arbejde. Vi kunne se hvorledes ideer til opsætning, layout og valg af data og virkemidler smittede af de enkelte grupper imellem. I det endelige resultat var der en rød tråd i de enkelte gruppers bidrag, uden vores mellemkomst. Eleverne brugte både traditionelle hjælpemidler i form af deres fagbøger og digitale hjælpemidler som f.eks. internetsøgning. Undervisningen foregik som en blanding af traditionel undervisning og projektarbejde på wiki i skole og hjemme. Som afslutning på forløbet præsenterede grupperne deres arbejde for klassen og eleverne havde ytret ønske om at få en karakter for deres arbejde/indsats.
Hele forløbet blev en del kortere end forventet da der på praktikskolen var emnedag og musical/idrætsuge, hvorfor vi kun havde 4 uger til opstart, arbejde og afslutning.
Det var vores indtryk at eleverne var væsentligt mere motiverede og producerede mere, end hvad vi har oplevet i tidligere undervisning. Desuden gav eleverne selv udtryk for at de syntes det var en god og sjov måde at arbejde med emnerne på og de overgik langt vores forventninger til et førstegangs resultat med Wiki. F.eks. havde vi en elev der efter afslutning af projektet stadig arbejder på sin side.
Analyse
Der er vores opfattelse at man ofte har IT i folkeskolen i form af internetsøgninger, afleveringer i regneark og tekstdokumenter, kommunikation via Skolekom og diverse AV hjælpemidler, men at dette ofte blev brugt løsrevet fra en egentlig plan for progression, It-pædagogik og efterlevelse af de faglige mål i faghæfterne og ikke mindst faghæftet for It og mediekompetencer i folkeskolen, Faghæfte 48. Her ses det at eleverne i højere grad skal deltage kritisk frem for at modtage, indgå aktivt i en medstyrende didaktisk rolle i forhold til faget, arbejdsprocessen og produktet og at integrering af it bliver en del af det lærende element. Hermed bliver produktet ikke bare en præsentation af elevernes viden, men en måde hvorpå denne erhverves. Endvidere ser vi muligheder for at styrke elevernes læring og lyst til læring ved at bruge web 2.0 teknologien i klasseværelset. Dette har vi i praktikperioden forsøgt gjort ved at introducere eleverne for wiki, hvor It bruges til at styrke kollaboration, kooperation, sociale færdigheder og it kompetencer i en faglig kontekst.I forhold til faghæfte 48's 4 temaer, skal eleven træne færdigheder og kompetencer til kritisk at kunne vælge ud, samle, målsætte og redigere ud fra en overordnet strategi.
Vores undersøgelse peger på at eleverne har kompetencer (formelle og ikke mindst uformelle), vaner og udstyr der både ville muliggøre, men også burde medføre en langt mere målrettet indsats, hvilket også både EVA, Itif og faghæfte 48 lægger op til. At en overvejende del af eleverne ikke mener at de er blevet bibragt kompetencer til at agere som kritisk producent og forbruger, harmonerer dårligt med den verden de befinder sig i og vil skulle agere i fremadrettet.
Som kommende lærere vil det blive en væsentlig opgave at vide, hvordan elevernes digitale verden ser ud og kan se ud i fremtiden, og derfor have en integreret it-plan for fagundervisning, der inddrager pædagogik, faglighed og sociale evner i forhold til it.
Målet må være at eleverne af os føres igennem kompetenceniveauerne, anvende it, lære med it, lære om it og lære gennem it. Det sidste niveau fordrer at eleverne og læreren befinder sig og agerer i web 2.0.
Konklusion
På baggrund af anbefalingerne fra EVA, vores egen empiri og erfaring fra praktikken, set i forhold til kravene i faghæfterne for de naturvidenskabelige fag samt faghæfte 48 kan vi i forhold til vores problemformulering konkludere at vi, som lærere, vil fejle vores opgave og ansvar hvis vi ikke til fulde integrerer it i undervisningen. Det vil sige at it ligesom andre elementer i skolen skal planlægges, gennemføres og evalueres både på lærer, lærerteam og lederniveau. Det er altså i høj grad en vigtig didaktisk opgave der foreligger os.Litteratur
Litteratur anvendt i opgaven: Visuel liste her.
Sørensen, Birgitte Holm; Audon, Lone og Levinsen, Karin Tweddell, Skole 2.0, Forlaget Klim 2010
Brauer, Jan, Den digitale skole, Dafolo 2010
Undervisningsministeriet, Fælles mål 2009 It- og mediekompetencer i folkeskolen -faghæfte 48, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 – 2010
Undervisningsministeriet, Fælles mål 2009 Fysik / Kemi faghæfte 16, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 18 – 2009
Undervisningsministeriet, Fælles mål 2009 Natur / Teknik faghæfte 13, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 – 2009
Undervisningsministeriet, Fælles mål 2009 Biologi faghæfte 15, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 17 – 2009
http://materialeplatform.emu.dk/materialer/public_bogkort.do?id=1899033
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133039
http://www.eva.dk/projekter/2008/it-i-folkeskolen
Literatur læst til inspiration for opgaven:
Nyboe, Lotte, Digital dannelse - børn og unges mediebrug og -læring inden for og udenfor institutionerne, Frydenlund 2009
Rum til Læring, af Erik Prinds
Debat mellem Jeppe Bundsgård DPU og Jeppe Kvorning fra Dansk IT
Interessant seminar fra DPU
http://www.dpu.dk/site.aspx?p=15684
Et eksempel på flash-hjemmesider med wix.com:
http://www.wix.com/moelleskolen2007b/hjemmesider3b
Nyttige ressourcer:
http://www.it-didaktisk.dk/
http://www.laerit.dk/web-2-0-didaktik-2-0
http://www.eva.dk/projekter/2008/it-i-folkeskolen/seminar/Birgitte%20Holm%20Soerensen.pdf
Tagcloud