Der er vores opfattelse at man ofte har IT i folkeskolen i form af internetsøgninger, afleveringer i regneark og tekstdokumenter, kommunikation via Skolekom og diverse AV hjælpemidler, men at dette ofte blev brugt løsrevet fra en egentlig plan for progression, It-pædagogik og efterlevelse af de faglige mål i faghæfterne og ikke mindst faghæftet for It og mediekompetencer i folkeskolen, Faghæfte 48. Her ses det at eleverne i højere grad skal deltage kritisk frem for at modtage, indgå aktivt i en medstyrende didaktisk rolle i forhold til faget, arbejdsprocessen og produktet og at integrering af it bliver en del af det lærende element. Hermed bliver produktet ikke bare en præsentation af elevernes viden, men en måde hvorpå denne erhverves. Endvidere ser vi muligheder for at styrke elevernes læring og lyst til læring ved at bruge web 2.0 teknologien i klasseværelset. Dette har vi i praktikperioden forsøgt gjort ved at introducere eleverne for wiki, hvor It bruges til at styrke kollaboration, kooperation, sociale færdigheder og it kompetencer i en faglig kontekst. I forhold til faghæfte 48's 4 temaer, skal eleven træne færdigheder og kompetencer til kritisk at kunne vælge ud, samle, målsætte og redigere ud fra en overordnet strategi. Vores undersøgelse peger på at eleverne har kompetencer (formelle og ikke mindst uformelle), vaner og udstyr der både ville muliggøre, men også burde medføre en langt mere målrettet indsats, hvilket også både EVA, Itif og faghæfte 48 lægger op til. At en overvejende del af eleverne ikke mener at de er blevet bibragt kompetencer til at agere som kritisk producent og forbruger, harmonerer dårligt med den verden de befinder sig i og vil skulle agere i fremadrettet.
Som kommende lærere vil det blive en væsentlig opgave at vide, hvordan elevernes digitale verden ser ud og kan se ud i fremtiden, og derfor have en integreret it-plan for fagundervisning, der inddrager pædagogik, faglighed og sociale evner i forhold til it. Målet må være at eleverne af os føres igennem kompetenceniveauerne, anvende it, lære med it, lære om it og lære gennem it. Det sidste niveau fordrer at eleverne og læreren befinder sig og agerer i web 2.0.
I forhold til faghæfte 48's 4 temaer, skal eleven træne færdigheder og kompetencer til kritisk at kunne vælge ud, samle, målsætte og redigere ud fra en overordnet strategi.
Vores undersøgelse peger på at eleverne har kompetencer (formelle og ikke mindst uformelle), vaner og udstyr der både ville muliggøre, men også burde medføre en langt mere målrettet indsats, hvilket også både EVA, Itif og faghæfte 48 lægger op til. At en overvejende del af eleverne ikke mener at de er blevet bibragt kompetencer til at agere som kritisk producent og forbruger, harmonerer dårligt med den verden de befinder sig i og vil skulle agere i fremadrettet.
Som kommende lærere vil det blive en væsentlig opgave at vide, hvordan elevernes digitale verden ser ud og kan se ud i fremtiden, og derfor have en integreret it-plan for fagundervisning, der inddrager pædagogik, faglighed og sociale evner i forhold til it.
Målet må være at eleverne af os føres igennem kompetenceniveauerne, anvende it, lære med it, lære om it og lære gennem it. Det sidste niveau fordrer at eleverne og læreren befinder sig og agerer i web 2.0.